Pilou Asbæk Instagram – @nordiskfilm kan i dag offentliggøre den kommende danske storfilm #BEFRIELSEN om et af danmarkshistoriens kontroversielle – og mest oversete – kapitler i det 20. århundrede: Håndteringen af de hundredetusinder af tyske #flygtninge, der kom til Danmark lige før og efter befrielsen af #Danmark i foråret 1945. #BEFRIELSEN er skrevet og instrueret af Anders Walter, som modtog en Oscar i 2014 for kortfilmen Helium og efter flere års planlægning nu er klar med sin første danske spillefilm.
BEFRIELSEN er inspireret af virkelige begivenheder i #1945 og optages on location på og i områderne omkring Ryslinge Højskole på #Fyn, hvor der også i virkelighedens verdens blev oprettet interneringslejr for tyske flygtninge i 1945.
Handlingen: Foråret 1945. Danmark har været besat i fem år. Forstanderfamilien på Ryslinge Højskole får vendt deres verden på hovedet, da de bliver beordret til at huse over 500 civile tyske flygtninge af den tyske værnemagt. Forstanderen Jakob (Mig) og hans hustru Lis (@katrinegreisrosenthal ) sættes i et umuligt dilemma, da der ikke kommer lægehjælp til flygtningene. Skal familien gå imod folkestemningen og hjælpe de mange flygtninge eller holde sig fra det, og være tydelige i deres modstand til tyskerne? Hvis Jacob og Lis ikke hjælper tyskerne, vil mange af dem sandsynligvis dø. Og hvis de gør, risikerer familien at miste alt. Samtidig opdager de, at deres 12-årige søn Søren er begyndt at hjælpe modstandsbevægelsen, og familien presses til det yderste. Jacob og Lis skal nu træffe et valg, der vil ændre deres liv for altid.
BEFRIELSEN er et gribende og nervepirrende 2. Verdenskrig-drama om en nations sjæl under pres. En dramatisk og nuanceret skildring af medmenneskelighed og had, håb og moral – og en fortælling om det grufulde dilemma mange danskere blev sat i, netop som de troede krigen var slut og et nyt liv skulle til at begynde.
I rollen som højskolens bestyrelsesformand Lauritz Hansen kan publikum glæde sig til at opleve @ulrichthomsen mens modstandsmanden Birk spilles af @mortenhee . Som forstanderparrets søn Søren ses det helt unge stortalent Lasse Peter Larsen. | Posted on 15/Mar/2022 23:10:08
Check out the latest gallery of Pilou Asbæk



