Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt Instagram – Helle Thorning-Schmidt træder ind i Rådet for Asian University for Women!

Vi er utroligt glade for at kunne fortælle, at Helle Thorning-Schmidt har sagt ja til at overtage Lones plads i Rådet for Asian University for Women. Helle bidrager med en dyb indsigt i ligestilling og kvinders rettigheder – et område hun har kæmpet for hele sit liv.

Lone og Helle mødtes første gang i Europa-Parlamentet i de tidlige 00’ere, hvor de arbejdede tæt sammen for at gøre ligestilling til en kerneværdi i EU. Deres fælles indsats banede vejen for betydelige fremskridt i kampen for kvinders rettigheder.

Lone spillede en nøglerolle i grundlæggelsen af Asian University for Women, der optog de første studerende i 2008. Siden har international støtte fra blandt andet os i Lone Dybkjær Fonden gjort det muligt at tilbyde bacheloruddannelser til flere tusinde kvinder, som er vokset op i fattige familier i udsatte vilkår. Kvinder, som har talent, men som bliver undertryk og stoppet i deres drømme om en bedre fremtid af traditioner, etnicitet, religion eller fattigdom. Fra kvinder i Afghanistan, der nu underviser andre, til tidligere syersker i Bangladesh, der åbner deres egne virksomheder – hver eneste historie er et bevis på, hvad uddannelse af kvinder kan udrette.

Som medlem af Council of Patrons vil Helle rådgive universitetet i dets mission om at tilbyde videregående uddannelser til talentfulde kvinder, der ellers ikke ville have denne mulighed.

Helle kommer ind i et selskab af andre stærke kvinder, blandt andre Sheikh Hasina, premierminister i Bangladesh, Cherie Blair fra Storbritannien, Laura Bush fra USA og Emma Bonino fra Italien.

Vi byder Helle velkommen og glæder os til fortsat at skabe nye muligheder for kvinder, der ønsker at skabe en bedre fremtid – for alle kvinder. | Posted on 02/May/2024 17:30:08

Helle Thorning-Schmidt
Helle Thorning-Schmidt

Check out the latest gallery of Helle Thorning-Schmidt